En ægtepagt er en aftale mellem to ægtefæller, som indgås enten før eller efter ægteskabet. Der findes en del forskellige ægtepagter med forskellige formål. En ægtepagt kan være en god ide, hvis man har børn fra tidligere ægteskaber, hvis man ejer en virksomhed, eller hvis der er stor forskel på ægtefællernes formuer. Mange har den overbevisning, at en ægtepagt er til for at beskytte kun den ene ægtefælle i tilfælde af skilsmisse, men faktisk er ægtepagten til for at beskytte begge ægtefæller – både i tilfælde af skilsmisse og død.
Hvad er en ægtepagt?
Helt konkret er en ægtepagt en aftale mellem ægtefæller enten forud for brylluppet eller efter. En ægtepagt kan nemlig laves både før og efter indgåelse af ægteskab. Det betyder at ægtepagten altså er gyldig, uanset om den er blevet lavet før eller efter, man er blevet gift. I langt de fleste tilfælde anbefales det dog, at man indgår aftalen om en ægtepagt og får denne lavet før indgåelse af ægteskab.
Idet en ægtepagt er en aftale mellem to ægtefæller forudsætter den først og fremmest, at begge parter af aftalen er enige om at indgå en ægtepagt og også enige om ægtepagtens indhold. På den måde kan den ene ægtefæller ikke bare vælge selv at lave en ægtepagt uden den andens tilladelse.
Når man er blevet gift, og dermed er blevet ægtefæller, vil man automatisk få det man kalder formuefællesskab. Formuefællesskab har stor betydning i tilfælde af, at man bliver skilt eller hvis den ene ægtefælle dør. Hvis man derimod har sørger for at lave en ægtepagt om særeje, vil formuefællesskab ikke længere have betydning i ægteskabet.
Hvilke typer af ægtepagter findes?
Der findes flere forskellige ægtepagter, men generelt siges det, at der findes tre forskellige typer af ægtepagter, som man som ægtefæller kan vælge at lave sammen. Her er der tale om henholdsvis ægtepagt om særeje, ægtepagt om gaver samt ægtepagt om pensionsordninger.
En ægtepagt om særeje har til formål, at bestemme om der skal gælde særeje for de to ægtefællers samlede formue eller dele af den. Denne type ægtepagt kan være nyttig i forbindelse med en eventuel skilsmisse, hvor den kan beskytte den ene ægtefælle økonomisk mod den anden, men den kan også bruges til at tilgodese ens ægtefælle. En ægtepagt om særeje er til ægtepar, som ikke ønsker at dele hver deres respektive formuer med hinanden i tilfælde af separation eller skilsmisse. Ægtepagten kan gælde for alt, hvad hver enkelt ægtefæller ejer, men den kan også gælde for enkelte ejendele.
En ægtepagt om gaver er relevant, hvis man som ægtefæller gerne vil give hinanden gaver af større økonomisk værdi. Dette bør ikke gøres uden en formaliseret aftale, og derfor kan man oprette en såkaldt gaveægtepagt. Med en gaveægtepagt sikrer man, at gaven rent faktisk tilhører den ægtefælle som har modtaget gaven. Hvis man ikke har en gaveægtepagt vil gaven sådan set også betragtes som ugyldig, hvilket betyder at i tilfælde af separation eller skilsmisse, så vil gaven stadigvæk tilhøre gavegiveren.
En ægtepagt om pensionsordninger medfører, at pensionsordninger skal deles i tilfælde af skilsmisse. Som udgangspunkt skal pensionsordninger nemlig ikke deles, hvis ægtefæller beslutter sig for at blive skilt. Det gælder også selvom man har formuefællesskab i ægteskabet. Idet pensionsordninger langt oftest udgør store summer penge, kan det have stor betydning i en skilsmisse, om pensionsordningerne deles eller ej.
To typer af ægtepagt om særeje
Inden for ægtepagt om særeje findes der yderligere to typer; fuldstændig særeje og kombinationssæreje. En ægtepagt med fuldstændig særeje betyder, at særejet ikke kan deles med den anden ægtefælle hverken i tilfælde af skilsmisse, separation eller dødsfald. Fuldstændig særeje ændrer dog ikke på ægtefællers arveret, hvilket medfører at den ægtefælle som lever længst stadigvæk vil arve efter den afdøde ægtefælle. Kombinationssæreje er en form for kombination mellem fuldstændig særeje og skilsmissesæreje. Den mest almindelige og samtidig også mest anvendte type af kombinationssæreje er ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Denne type kombinationssæreje medfører, at der vil være skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for den ægtefælle der lever længst. Det betyder, at i tilfælde af separation eller skilsmisse, så skal ægtefællernes respektive formuer ikke deles med den anden ægtefælle. Det betyder også, at i tilfælde af dødsfald vil den afdøde ægtefælles formue blive til formuefællesskab, således at den skal deles ligeligt med den tilbageværende ægtefælle og eventuelle arvinger. Den tilbageværende ægtefælles formue bliver derimod til fuldstændigt særeje, hvilket gør, at den tilbageværende ægtefælles formue ikke skal deles med den afdøde ægtefælles eventuelle arvinger.
Hvad kræver det for at få lavet en ægtepagt?
Generelt kræver det ikke særlig meget at få lavet en ægtepagt. Mange vælger at få hjælp og rådgivning af en advokat, da det kan være svært og ret uoverskueligt at lave en ægtepagt selv.
Man skal desuden være opmærksom på, at en ægtepagt af enhver type skal registreres i det offentlige tingslysningssystem, før den er gyldig. Det betyder, at hvis en ægtepagt udelukkende er underskrevet af to ægtefæller og dermed ikke tinglyses, så vil den ikke være gyldig. Det gode ved tinglysning er, at det medvirker til at gøre det nemmere at dokumentere de aftaler, som to ægtefæller har indgået med hinanden, samt hvornår aftalerne er gyldige fra.
Hvordan bestiller man en ægtepagt?
Man kan nemt bestille en ægtepagt på nettet. Som regel foregår det ved, at man skal besvare nogle spørgsmål i en formular på nettet, og derefter bestille ægtepagten. Herefter vil en advokat udforme en skræddersyet ægtepagt. Man har mulighed for at stille spørgsmål, lave rettelser og tilføjelser når advokaten kontakter én, før ægtepagten laves færdig. Til sidst vil du modtage ægtepagten, som skal underskrives og derefter sendes tilbage til advokaten, som vil sørge for at den blive tinglyst og dermed gjort gyldig.
Hvad koster det at få lavet en ægtepagt?
Alt efter hvilken type ægtepagt man ønsker at lave, er der forskellige priser. Eksempelvis kan man på nettet lave en gaveægtepagt for 249 kr., en ægtepagt om pensionsordning for 399 kr. samt en ægtepagt om særeje for 499 kr. Har man brug for råd og vejledning af en advokat, kan det godt komme til at blive en smule dyrere, men på den anden side er man mere sikker på, hvad det er man skriver under på. Får man hjælp af en advokat kan en ægtepagt godt komme til at koste op mod 2.450 kr. inkl. moms.